Sunde - Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune

Find havnene på nettet

Havneguide og Havnelods har alle relevante oplysninger.

På "www.havneguide.dk", som er udarbejdet af FLID, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, får du alt at vide om de danske havne. Når en sejlklub eller en havn er medlem af FLID, vises oven i købet begivenheder og seværdigheder nær havnen for den aktuelle periode. Den danske Havnelods viser alle havne og broer i Danmark.

Sakskøbing Fjord

Et rigt fugleliv og to lystbådehavne

Orebygård i nederlandsk renæssance-stil står tomt, men udgør en flot ramme om indsejlingen til Sakskøbing.

Sakskøbing Fjord med to lystbådehavne - inderhavnen og Maltrup Vænge - hører til de mest fuglerige herhjemme. Fjorden begynder efter den afmærkede Oreby Rende. Herfra ses tydeligt spiret på Orebygård og længere inde, hele det forladte slot i nederlandsk renæssance-stil, på bagbord side af sejlrenden.

Måske har du allerede bemærket det rige fugleliv i den sydlige del af Smålandsfarvandet, der er udpeget som fuglereservat. Herude ses blandt andet de vældige flokke af knopsvaner, der har fældet fjerene og nu venter på, at de nye gror ud, så fuglene kan flyve igen.

På vandet og i luften færdes fuglene tæt på sejlerne inde i Sakskøbing Fjord. Blishøne, gråand og knopsvane er de talrigeste, men som regel ses også hejrer på fiskejagt langs bredderne og skarve, som hviler sig på pælene - ofte med vingerne slået ud til tørring.

Toppet og gråstrubet lappedykker kan du være heldig at se inderst, hvor fjorden nærmest er et åløb. Her har de ynglet gennem nogle år. Blishønsene træffes overalt i større flokke, undertiden på støjende flugt fra hinanden og sejlerne.

Inde ved Oreby Bro ved fjordens vestlige bred yngler gravænderne, og her lyder ofte strandskadens vedholdende advarsler over sivene. De heldige kan melde om havørne i luften, højt over træerne overfor Oreby Bro.

Langs fjordens østlige bred ses haver og huse ved Orebyvej mellem Sakskøbing og Oreby Slot. Mange af husene er opført i ”Guldborgland-stil”, som er karakteristisk for huse og gårde under det tidligere Guldborgland Baroni, oprettet 1784 af Orebygård og Berritsgård. Byggeskikken blev indført omkring 1800 af baron Abraham Lehn.

Guldborg Sund

Med to klapbroer - i Guldborg og Nykøbing F.

Med to havne i Guldborg og tre i Nykøbing F. er Guldborg Sund særdeles velegnet til både endags- og weekend-ture for nybegyndere såvel som garvede fritidssejlere. Yderligere er der ikke langt at sejle fra Gedsergård Bro, syd for Bredningen, til Gedser, eller fra Flinthorne Rev, endnu sydligere, vestover til Nysted. For nogle rummer sundet oplevelser nok til et helt sejlerliv.
Sundet er også flittigt brugt af gæstesejlere, svenske, tyske og hollandske, som nyder turen mellem de lave kyster, husene, skovene og markerne. Guldborg Sund er nemlig sight seeing udover den sejlads, som består i at manøvrere mellem mærkerne.
Kendere krydser rask væk over en ”bredere kam”, med et blik på ekkolodddet. De fleste er dog snarere flodskippere.
Strømmen i de smalleste løb kan minde om en flod, og når sagtens op på en til halvanden knob.
Sejlere skal hejse broflaget (ternet signalflag), hvis man ønsker en af klapbroerne åbnet, og afvente røde, blinkende lys fra broen. Når lysene skifter til faste lys, er broklappen oppe, og du kan sejle frem. To lys for sejlere fra nord, og tre lys for sejlere fra syd.

Mod syd breder Guldborg Sund sig jævnt ud forbi Legravens Sejl og Fiskeriklub ned mod Flatø, der en gang var hjemsted for dans og store fester. Øen har været brugt til produktionen af teglsten til konstruktion af Nykøbing Slot, og blev senere et forlystelsessted.
Kejlsø, Kalvø og Barholmene er ubeboede, når man ser bort fra kvæget på Kalvø. Her er løbet smalt med sten tæt på sejlrenden syd om Hasselø til Nordmands Sand, hvor Bredningen vider sig ud med to meter vand under kølen.
Her fra er der godt halvanden sømil uden koste syd på til snævringen, Herringen/Pladen, hvor afmærkningerne igen står tættere på hinanden frem til resterne af Gedsergård Bro efter yderligere et par sømil. Nu kan du vælge at følge Falsters vestkyst med lave lerskrænter ned til Gedser, eller styre mod vestbøjen ud for Flinthorne Rev, runde den og fortsætte vestover mod Nysted.

Sydbøjen ved Soesmarke med Guldborgbroen i baggrunden.

Ved Flatø syd for Frederik IX Bro. Sejlklubberne i Guldbrgsund Kommune har kontakt til Geodatastyrelsen for at få søkortet gjort retvisende med 2,1 meter i sejlrenden ved normal vandstand.

Frederik IX Bro

Broklappen er reddet

Havnelods

Enkeltfløjet klapbro, 295 meter lang. I sejlersæsonen vil du kunne se broens åbningstider her.

Hen over sommer og efterår 2019 har broens udbygning med en ekstra jernbanebro været diskuteret. Guldborgsund Kommune og Banedanmark oplyser, at den kommende jernbanebro forsynes med klap i overensstemmelse med anlægsloven for Femernforbindelsen.

Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune har en aktiv rolle i bestræbelserne på at få klarhed over den frie gennemsejling af Frederik IX Bro - også efter Femern-forbindelsens planlagte ibrugtagning i 2028. Fra Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark ydes en afgørende støtte. Bekræftelsen af den frie gennemsejling venter vi stadig på i februar 2020.

Guldborgbroen

Med display for næste åbningstid.

Havnelods

Dobbeltfløjet klapbro. Brolængde190 m. Gennemsejlingshøjde ved daglig vande, 4 m under broklapper, og 2,5 m under den faste bro. Kun et skib må passere ad gangen. For lystbåde åbnes den østre broklap.

Guldborg er en by i to dele, der er skåret igennem af sundet. Byen er i sin tid opstået som et færgested, og selvom færgerne i dag er afløst af en fast broforbindelse, er der stadig spor fra færgernes tid.

Fra 1950 til 1988 var Guldborg et attraktivt sted at holde pause, når man kørte på ruten E4 mellem Rødby og København. I dag går al gennemkørsel via motorvejen og Guldborgsundtunnellen, hvilket giver ro i området til at nyde havnen.

På begge sider af Guldborg Sund er der afmærkede vandreruter.

Storstrømmen og Grønsund

Mod Bøgestrømmen og Østersøen

Storstrømmen, ca. 10 km langt, 5-36 m dybt og 1-2 km bredt løb mellem Sydsjælland og Falster. Storstrømmen forbinder Smålandsfarvandet og Grønsund via Sortsø Gab syd om Bogø. Vestpå forlænges Storstrømmen i et mindre markeret, 10-15 m dybt løb ud langs Knudshoved Odde.

Dette system af render var tidligere et stærkt trafikeret farvand. Desuden var Storstrømmen fra middelalderen et vigtigt overfartssted mellem Sjælland og Falster, først fra Vordingborg, siden fra Masnedø. I 1937 åbnedes en vej- og jernbanebro, Storstrømsbroen, i 1985 motorvejsbroerne Farøbroerne.

Grønsund, sundet mellem Falster i syd og Bogø og Møn i nord, Storstrømmens østlige forlængelse. Grønsund er 1-2 km bredt med dybder på omkring 20 m.

Ud for Grønsund Fyr på Falster indsnævres sundet stærkt for som Tolkedyb at fortsætte 7 km østpå mod den barre, Tolken, som sandvandring langs Møns og Falsters udligningskyst stadig aflejrer. Tolkedyb omgives af sandbankerne Ny Tolk og Gammel Tolk. Syd for Gammel Tolk fører en sejlrende uddybet til 5 m gennem Nyt Løb og Hestehoved Dyb langs Falsters kyst.

Hestene har fundet en tør revle i Storstrømmens østlige løb mellem Farø lavbro og Kalvehave.

Dronning Alexandines Bro mellem Sjælland og Møn markerer indsejlingen til Bøgestrømmen nord på mod Faxe Bugt.

Nakskov Fjord

Med lystbådehavne i Tårs, Langø, på Hestehovedet og i Nakskov.

Nakskov Fjord er et skønt beskyttet sejlområde med flere sejlrender, så man kan sejle rundt til de mange øer i fjorden. Der er adskillige ankerpladser, broer og havne, som rummer gode muligheder for at se de mange seværdigheder og nyde livet på fjorden. Øerne Enehøje og Slotø har deres særlige historie. Ekspeditionsmand og forfatter Peter Freuchen boede på Enehøje, hvor man stadig kan se sporene efter ham, og på Slotø ses ruinerne af kong Hans' orlogsværft.

Lyustbådehavnene i Tårs og Langø havne kan nemt anløbes yderst i fjordmundingen.

"Hestehovedet" med Nakskov Sejlklub er den første lystbådehavn for indadgående. Inderst i Nakskov Havn er der anlagt en flot gæstebro med tilhørende sanitetsbygninger.